info@bodyreformer.dk

(+45) 51 72 22 71

Kristian Tirsgaard

Kristian Tirsgaard

Underviser - reformerpilates

Når Kristian underviser i reformerpilates bygger han videre på sine 25+ års undervisningserfaring i gymnastik, aerobic og moderne dans samt hans erfaringer som danse- og bevægelsesterapeut. Kristians tilgang til bevægelse er funderet i den filosofi, at vores krop, følelser og sind udspringer af samme essens.

I hverdagslivet kan det være en udfordring at have fokus på kroppen og ofte er vi beskæftiget med travlheden i vores tanker. Det kan skabe et distanceret forhold til vores krop. Derfor starter Kristian altid sin undervisning med at sætte fokus på vores vejrtrækning, vores kontakt til underlaget samt det at mærke hele kroppen.

Dette fundament giver dig mulighed for et øget flow og en øget forbundethed i din krop. Hermed øger du potentialet for at gøre bedre brug af dine fysiske ressourcer og din træning i reformeren bliver mere effektiv.

Kristians begejstring for reformerpilates rækker tilbage til da han blev uddannet som moderne danser i London, hvor reformer-træningen nænsomt og grundigt fik ham på retkøl efter et længere skadesforløb. Udover sine uddannelser til danser og koreograf er Kristian også uddannet underviser på Paul Petersens Idrætsinstitut i Kbh samt certificeret danse- og bevægelsesterapeut på det tidligere Institute for Life Energy i Vanløse.

Edit Maria Hornshøj Laugesen om Kristian…
“Jeg har sjældent oplevet et menneske, der er i stand til, på én gang at lære fra sig og formidle bevægelse, og på samme tid, at skabe et rum, med plads til alle, og med et stort overskud til at favne alle deltagere, trods forskelligheder. Jeg vil til enhver tid anbefale alle der er interesseret i bevægelse, at opsøge og opleve Kristians undervisning”.